Forside

Om

Jakob Lund er underviser, kropsterapeut og foredragsholder. Han er født i 1971 i Holte nord for København, hvorfra han idag bor og driver sin virksomhed.

I år 2000 grundlagde Jakob organisationen Breathe SMART, hvis mål er at formidle åndedræts- og meditationsteknikkker, som vej til at skabe positive livsforandringer.

Fundamentet for Jakobs virke er en viden og metode, hentet direkte fra gammel østlig tradition, suppleret og understøttet af en mere vestlig orienteret forskningstilgang, hvor dokumentation og effektmåling er i fokus.

Jakobs indsats og arbejde er særligt målrettet samfundets marginaliserede og socialt udsatte mennesker, som misbrugere og kriminelle, Breathe SMART har for eksempel siden år 2003 haft et fast samarbejde med den danske kriminalforsorg. Derudover afholder han kurser og foredrag i Danmark og rejser ofte ud i verden og starter fængselsprojekter op. Dette har blandt andet bragt ham til Brasilien, Marokko og senest Tyrkiet. For nyligt er Jakob begyndt at arbejde med grupper af danske traumatiserede krigsveteraner.

Du kan se meget mere om Jakobs arbejde under I Medierne.

Foredrag

// Foredrag

Som foredragsholder videregiver Jakob sin viden, erfaring og historier, høstet fra det sociale arbejde i både Danmark og udlandet. Det er muligt at indgå aftaler, så foredragets indhold tilpasses til eventuelle ønsker, der måtte være. Eksempelvis kan der fokuseres på særlige målgrupper som bandemedlemmer, indsatte, misbrugere eller pårørende. Ønsker du at vide mere eller at bestille et foredrag så kontakt Jakob direkte på telefon, eller skriv til ham her fra siden under kontakt.

// Workshops

I forbindelse med særlige events og aktiviteter tilbyder Jakob at afholde mindre workshops. Her bliver grundlæggende teori om stress-management og aggressionsforvaltning introduceret, og deltagerne gives en praktisk indføring i meditation og åndedrats-teknikker. Ønsker du at vide mere eller at bestille en workshop så kontakt Jakob direkte på telefon, eller skriv til ham her fra siden under kontakt.

Kommunale forløb

Socialt opkvalificerende individuelle forløb, der tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov. Forløbet planlægges i tæt samarbejde med borgerens kommunale sagsbehandler i Socialafdelingen eller i Jobcenteret. Aktiviteterne er typisk en kombination af kursusdeltagelse, individuelt afklarende og motiverende samtaler, mulighed for fysisk træning og socialt fællesskab. Der gøres desuden brug af et bredt og kompetent netværk af dygtige behandlere og socialrådgivere for at sikre størst fremgang og trivsel i forbindelse med forløbet.

Er du sagsbehandler og er interesseret i mere information, kan du kontakte Jakob direkte.